Salg og udlejning af boliger i Travbyen
Kom og skriv dig op til en bolig d. 9. december!
Kom forbi projektkontoret i Travbyen d. 9. december, hvor du har mulighed for at skrive dig op til køb eller leje af en specifik bolig.
Du kan på dagen skrive dig op til tre boliger. Rækkefølgen for at komme til på dagen har ingen betydning - alle, der møder op, får mulighed for at skrive sig op til den eller de boliger, de ønsker.
Efter den 9. december bliver du kontaktet af vores samarbejdspartnere, med besked om, hvorvidt en af dine ønskede boliger er mulig at reservere. Herefter skal du bekræfte din interesse.
Din reservation vil I starten af 2026 danne grundlag for en købs– eller leje aftale.
Vi gør opmærksom på:
- Der kan kun reserveres én bolig pr. person/husstand.
- Opskrivning til leje og ejerboliger foregår kun ved fysisk fremmøde på dagen.
- Du kan ikke købe en bolig med henblik på udlejning.
Praktisk
Tid og sted:
Tirsdag den 9. december kl. 15.00-17.00
Projektkontor ved Travbyen - Vejlevej 33A, 7190 Billund,
Ankomst og parkering:
Biler og cykler kan parkeres ved projektkontoret.
Tilmelding
For at deltage d. 9. december bedes du registrere dig via linket:
Tilmelding - Salg og udlejning af boliger Travbyen d. 9. december
Forbered dig godt hjemmefra med vores nye boligvælger
Vi anbefaler, at du på forhånd orienterer dig i vores helt nye boligvælger, så du på dagen kender dine specifikke præferencer for de boliger der fortsat er ledige.
Derudover opfordrer vi til, at du har sat dig godt ind i, hvad Travbyen tilbyder. Det bedste sted at finde information her på vores hjemmeside. Det er også vigtigt at du orienterer dig om rammerne for at bo i Travbyen på dette link: At bo i Travbyen