Salg og udlejning af boliger i Travbyen - Søndag d. 22. marts
Salg og udlejning af boliger i Travbyen
Søndag d. 22. marts kl. 10-12 i Travbyens projektkontor, Vejlevej 33A, 7190 Billund.
Vi oplever en rigtig stor interesse for boligerne i Travbyen. Faktisk er op mod 70 % af de 171 boliger i første etape allerede reserveret til kommende beboere.
Drømmer du også om at blive en del af den nye, spirende bydel i Billund – med natur, fællesskab og legende byrum lige udenfor døren? Så er muligheden der stadig.
Søndag den 22. marts kl. 10–12 åbner vi igen dørene til projektkontoret i Travbyen.
Kig forbi og hør mere om de mange unikke boliger, der fortsat kan købes og lejes i den nye bydel. Du kan også høre mere om de værdier, som Travbyen bygges op omkring.
I Travbyen flytter du nemlig ikke bare ind i en bolig – du bliver en del af et levende naboskab, hvor fællesskab og leg er tænkt ind i alt fra arkitektur og det grønne hjerte til de mange fælles områder, bydelen vokser op omkring.
På dagen står lokale ejendomsmæglere og vores udlejningspartner CEJ klar til at fortælle mere og hjælpe dig med at finde rundt i de mange muligheder, Travbyen byder på.
Uanset hvad du drømmer om, er Travbyen et oplagt sted at starte jagten på din kommende bolig.
Forbered dig godt hjemmefra med boligvælgeren
Vi anbefaler, at du på forhånd orienterer dig i vores boligvælger, så du på dagen kender dine specifikke præferencer ift. udvalg af boliger.
Derudover opfordrer vi til, at du har sat dig godt ind i, hvad Travbyen tilbyder. Det bedste sted at finde information er her på vores hjemmeside. Det er også vigtigt at du orienterer dig om rammerne for At bo i Travbyen
Praktisk
Tid og sted:
Søndag den 22. marts kl. 10.00-12.00
Travbyen, Vejlevej 33A, 7190 Billund
Ankomst og parkering:
Biler og cykler kan parkeres ved projektkontoret.
Tilmeld dig åbent hus direkte i boligvælgeren.
Klik ind på en bolig du finder interessant og find tilmeldingsformularen.