16. april 2026

Boligmatch i Travbyen - Søndag d. 19. april

Søndag den 19. april kl. 10-12 holder vi Boligmatch i Travbyen - et særligt Åbent Hus arrangement for dig, som aktivt overvejer at købe eller leje en bolig i Travbyen. Kom forbi og se vores fire prøveboliger og få overblik over dine muligheder.

Foråret spirer – gør dine boligdrømme også?

Søndag den 19. april kl. 10-12 inviterer vi til Boligmatch i Travbyen, hvor du har mulighed for at tage næste skridt mod din nye bolig.

Arrangementet er for dig, der aktivt overvejer at købe eller leje, og som ønsker et klart overblik over dine muligheder. På dagen kan du opleve vores prøveboliger, få en fornemmelse af de forskellige boligtyper og tale direkte med både ejendomsmæglere og vores udlejningspartner, CEJ.

Der vil være guidede ture til fire forskellige boligtyper:

En lejlighed (Tagfatgade 8, 1.1)

Oplev den første færdige lejlighed i Travbyen. En lys og indbydende bolig med gode rum, der er lette at indrette. Her får du endelig mulighed for at gå rundt og opleve, hvordan en lejlighed i Travbyen tager sig ud. Der er to gode værelser med unikke vinkler og fine detaljer samt et stort centralt leverum, hvor hverdagslivet får plads til at udfolde sig.

To rækkehuse (Hinkeruden 8 og Forunderliggade 10)

Kom indenfor og oplev to forskellige rækkehuse i Travbyen. En boligtype skabt til hverdagsliv tæt på naboer – men med plads til at trække sig tilbage og nyde roen i private inde- og udeområder. I rækkehusene oplever du, hvordan forskellige niveauer kan være med til at skabe unikke rum. Her får du højt til loftet, store vinduer og god plads til familielivet.

En Urban Villa (Stifindergade 49)

En rummelig boligform, der giver følelsen af eget hus midt i et fællesskab. Træd indenfor på Stifindergade 49 og oplev det fine lysindfald fra ovenlysvinduerne. Her får du fornemmelsen af, at alle boliger i Travbyen er unikke. Boligen har et skønt leverum med god køkkenplads og en åben forbindelse mellem stueplan og værelserne på 1. sal.

Få et konkret indtryk af boligernes indretning, plads og kvalitet, så du bedre kan vurdere dine muligheder.

Sammenlign boligtyperne og find ud af, hvad der passer bedst til dine behov, ønsker og økonomi.

OBS: Besøg i prøveboligerne foregår via guidede ture, så du får en nærværende og detaljeret introduktion. Mød os ved projektkontoret – herfra starter de guidede ture. Bemærk, at der ikke er adgang til byggepladsen på egen hånd.

På dagen kan du få svar på spørgsmål om priser, planløsninger, overtagelse og ledige boliger – og blive skrevet op til den boligtype, der passer til dine behov.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen og hjælpe dig videre mod din bolig i Travbyen.

Praktisk

Tid og sted:
Søndag den 19. april kl. 10.00-12.00
Travbyen, Vejlevej 33A, 7190 Billund

Ankomst og parkering:
Biler og cykler kan parkeres ved projektkontoret.

Tilmeld dig:
For at sikre en god oplevelse for alle, opfordrer vi til, at du tilmelder dig vores arrangement under boligerne i vores boligvælger:

Gå til boligvælger 

Forbered dig godt hjemmefra med boligvælgeren

Vi anbefaler, at du på forhånd orienterer dig i vores boligvælger, så du på dagen kender dine specifikke præferencer ift. udvalg af boliger.

Derudover opfordrer vi til, at du har sat dig godt ind i, hvad Travbyen tilbyder. Det bedste sted at finde information er her på vores hjemmeside. Det er også vigtigt at du orienterer dig om rammerne for At bo i Travbyen