Vi bygger på værdier

Travbyen udvikles med afsæt i fire værdier, som gerne skal komme til at kendetegne bydelens liv, aktiviteter og fællesskaber.
Værdierne sætter retningen, men hvordan de foldes ud, skal vi finde ud af sammen.

Klik på ikonerne og læs mere. 

Group 8

Leg for alle

Travbyen skal være en bydel, hvor leg er en kilde til kvalitet i hverdagen for alle uanset alder. For at lege er at bevæge sig, være kreativ, skabe noget, dyrke en passion eller bare have det sjovt sammen. Leg er en måde at lære og udvikle sig gennem hele livet. Det skal der være alle muligheder for i Travbyen.

 

Hverdag i balance

Målet er at skabe en bydel, hvor der er balance mellem mennesker, natur og by, og det er nemt at leve mere klimavenligt. Travbyen skal bidrage til den grønne omstilling ved at arbejde for at sænke CO2-fodaftrykket i byggeriet, styrke biodiversiteten i området og understøtte et hverdagsliv med flere bæredygtige vaner.

Fællesskab for dig

Travbyen skal være en mangfoldig bydel med et stærkt naboskab, hvor det er nemt at sætte sit præg og forme fællesskaberne. Billund er en global landsby med over 15% internationale medborgere.

Derfor tilstræber vi, at Travbyen får en bredt sammensat beboerkreds, der afspejler Billunds mangfoldighed som by, et varieret udbud af boliger og gode beboerdrevne mødesteder, der indbyder til fællesskaber mellem generationer og nationaliteter.

Vi mødes i Billund

Vi vil udvikle bydelen sammen med Billund, binde byen bedre sammen og invitere hele verden til at opleve Børnenes Hovedstad.

Travbyen skal skabe nye forbindelser og mødesteder i Billund og udvikles i en åben og tværfaglig proces, hvor børn, unge og voksne udvikler idéer og løsninger sammen med kreative fagfolk fra hele verden. På den måde kan Travbyen blive et signaturprojekt for Børnenes Hovedstad.

Vil du vide mere?

Værdiprogrammet er skabt ved at sammenholde KIRKBI's formål med at investere i Billund med byens, borgernes og
kommende beboeres behov og ønsker.

Hvis du vil læse mere om de værdier, der skal tegne retningen for Billunds nye bydel, kan du hente det fulde værdiprogram her. 

Download værdiprogram

 

Group 8
Travbyen skal udvikles i en åben proces hvor børn, unge og voksne udvikler idéer og løsninger sammen med kreative fagfolk fra hele verden. På den måde kan Travbyen blive et signaturprojekt for Børnenes Hovedstad.
- Fra Travbyens værdiprogram