16. oktober 2023

Tag på lydvandring i Billund

I dag lancerer CoC - Capital of Children de to første ruter i en helt ny serie af lydvandringer i Billund. Lydvandringerne er blevet til i samarbejde med børn i alderen 9-12 år og er er tilgængelige for alle.

Capital of Children har lanceret en helt ny serie af lydvandringer i Billund. Lydvandringerne er blevet til i samarbejde med lokale børn i alderen 9-12 år og det er også børn i den aldersgruppe, der har indtalt de fantasifulde fortællinger.

Lydvandringerne er mere end blot en guidet tur. De bringer samskabte byrum til live, indbyder til interaktion og sætter fantasien i spil. Man kan for eksempel høre fortællingen om drengen, der var 72% abe eller om dengang verden blev oversvømmet.

En af ruterne går gennem Travbyens midlertidige aktiviteter, og håbet er, at en masse borgere og turister vil tage venner og familie under armen og gå på en oplevelsesrig vandring gennem byen.

Læs mere om Lydvandringerne og find din favorit her.