11. januar 2024

Unik escape room-oplevelse kommer til Travbyen

Gå ikke glip af muligheden for en unik escape room-oplevelse, når Travbyen inviterer til workshop i samarbejde med Nationalmuseet søndag den 4. februar.

I 2024 begynder byggeriet af Travbyens fælleshus, som bliver samlingspunkt for den kommende bydel. Vi ved, hvordan fælleshuset skal se ud - men vi vil meget gerne have input til de fællesskaber, som huset skal danne rammen om.

Søndag den 4. februar inviterer Travbyen derfor til en legende workshop, hvor I får mulighed for at give input til Travbyens fremtidige fællesskaber.

På workshoppen skal man spille sig igennem 5000 års dansk kulturhistorie og fællesskaber og finde vej ud af et rullende escape room i form af en ombygget campingvogn. Lyder det flippet? Kom selv og oplev det!

Tag venner og familie med til et par hyggelige og underholdende timer i fællesskabets tegn.  

 

Praktisk 

Arrangementet finder sted den 4. februar ved Staldsvinget i Travbyen.

Tilmeld dig enten til kl. 10:00-12:30 eller kl. 14:00-16:30.

Tilmelding er ‘først til mølle’, dog senest den 29. januar.

Anbefales ikke til børn under 12 år.

Alle deltagere er med i lodtrækning om to gavekort på 500 kr. til Billunds Handelsforening. 

 

Tilmeld dig her